Wednesday, May 25, 2005

1.0 Hvad er bibliotekets fremtidige rolle i samfundet?

’>Jeg kunne selvfølgelig selv prøve på Internettet, men bibliotekarer er mennesker af kød og blod som kan sættes sig ind i mine behov. Via en af bibliotekets VR-stationer bliver jeg sat i forbindelse med specialisten indenfor solvarme og alternativ energi, og så får jeg hjælp til at finde lige nøjagtig det, jeg har brug for.
>Det lyder sejt! – må jeg også prøve sådan en VR-station?[1]<>Ja, hvis der er plads, så kan du jo prøve den historiske videnbank.< >Kan man kun gå tilbage i Danmarks historie?<>Nej<, siger far, >du kan også se hvordan der så ud i Tyrkiet og lære om, hvorfor dine olde- og bedsteforældre kom her til Danmark.<’[2] Her har vi far, søn og sønnens klassekammerat i Byens Hjerte hvor bla. Biblioteket ligger. Biblioteket er: menneskets åndelige og intellektuelle tankstation; leverandør af oplevelser med indhold, informationer og viden. [3] I dette uddrag fra en af de fire scenariehistorier, i dokumentet Folkebiblioteket år 2030, bliver læseren præsenteret for et søgende og lærende menneske. Men faktisk ikke kun ét menneske, da der også er to små poder med, som også er nysgerrige og videbegærlige. Børnene er fra en genration hvor der sættes store krav til kompetence- og serviceniveauet. Det var hvad fokusgrupperne bag de fire scenarier som er præsenteret i Folkebiblioteket år 2030, konkluderede efter at have fundet en konsensus for visionerne for: folkebiblioteks samfundsmæssige og politiske rolle, folkebibliotekets position i samfundet og folkebibliotekets opgaver. [4] I de efterfølgende afsnit vil der være en kort skitsering af fire scenarier (Oplevelsen sted, Udviklingsvejen, Tomhedens plads og Holdepladsen), fra ’Folkebiblioteket år 2030’ som er scenarier om folkebiblioteket og bibliotekarens rolle i fremtiden. I kapitlets sammenfatning vil hovedteserne blive bragt sammen. På trods af at kapitlets overskrift indikere at der er tale om alle biblioteker, er det materiale som afsnittet bygger på kun omfattet af folkebiblioteker. Det er naturligvis problematisk, men brugerne på folkebibliotekerne vil også være afspejlet i de øvrige biblioteks enheder, og derfor er dokumentet om Folkebibliotekerne taget som et udtryk for en samfundsmæssig holdning og derfor valgt at være brugbar i denne sammenhæng.

Note 1: 'Virtual Reality-station – en boks, hvor man kan få virtuel adgang til enhver ledig bibliotekar/specialist i landet eller til den historiske videnbank. Note 2 side 32’
Note 2: Folkebibliteket år 2030 side 29
Note 3: Folkebibliteket år 2030 side 31
Note 4: Folkebibliteket år 2030 side 26

0 Comments:

Post a Comment

<< Home