4.1 Hvad kan biblioteker bruge weblogs til?
Webloggen er for nogle et helt naturligt redskab for et bibliotek.
'’Blogs are a natural for librarians’ says Paula J. Hane' [1]
Grunden til at webloggen bliver betegnet som et naturligt valg for bibliotekar er fleksibiliteten, at den er nem at betjene og kræver ingen tekniske kurser.
Mediet er dynamisk og appellere typisk til den unge målgruppe, som ikke har tradition for at benytte biblioteket uden for skoletid. Desuden ser jeg muligheder for bibliotekerne i at nå længere ud rent fysisk. Dermed mener jeg, at hvis fremtiden byder på flere store og færre små filialer, [2] så skal nogle biblioteker formidles ud til et større geografisk område. Her kan webloggen være et redskab til at få informationer ud til den rette modtager, og at få en dialog med de som ikke har den daglige gang i det fysiske bibliotek. Det kan f.eks. være folk der bor langt væk, handicappede, de som anvender internette til al informationssøgning, ældre eller dem som ikke har fri indenfor bibliotekets åbningstider.
Her er det ikke anderledes for bibliotekerne end for kapitalstærke organisationer, mht. hvordan brugerne føler kontakten, jf. note 19, når korrespondancen mellem kunder og organisation er via en weblog. Hvor der pointeres at virksomheden virker mere menneskelig og lettere at komme i kontakt med når der anvendes weblogs. Denne kontakt til brugerne og det øgede kendskabet til biblioteket og dets arrangementer, kan kun være i bibliotekernes interesse.
Men foruden denne kommunikation kan der også være en mulighed for at biblioteket kan formidle netværk mellem brugerne. F.eks. studiekredse, filmklubber mv. Det er netværker som også ville kunne etableres udenfor bibliotekerne, men med de fysiske rammer kan bibliotekerne være netværkets fysiske mødested. Set med brugerens øjne vil det også være meget naturligt for en person med interesse for en bestemt type netværk af f.eks. litterær karakter at rette henvendelse til det lokale biblioteket. Ikke at biblioteket skal være ansvarlig for netværkerne, men stille faciliteterne til rådighed, uanset om det er fysiske eller virtuelle faciliteter.
Nyheder og tips til specialisten fra en weblog er nem at få sendt ud til den rigtige modtager via syndikering og en RSS reader hos modtageren. Dvs. hvis biblioteket gerne vil informere den gruppe brugere som er interesseret i musik om nyindkøbte musiktitler, og anden information der vedrøre musikinteresserede f.eks. om karenstiden, arrangementer mv. På dette område er Skjern Bibliotek et godt eksempel. Via en weblog, som der er et direkte link til fra bibliotekets hjemmesides forside, kan man klikke ind og få de sidste nye informationer fra musikafdelingen på Skjern Bibliotek. Skjern Bibliotek kunne dog målrette deres information endnu mere ved at syndikere med f.eks. RSS.
De anvendelsesmuligheder som Gunilla Fors fremhæver er:
· Muligheden for overvågning af nye informationer f.eks. vedr. informationssøgning kan det være fra Search Engine Watch Blog.
· Netværks- og kompetenceudvikling som sker via det dialogiske element i webloggen. Både eksternt og internt i biblioteket.
· Informations- og nyhedsformidling til brugerne.
· Webloggen kan nemt blive en del af bibliotekets markedsføring, også udenfor brugergruppen. [3]
Gunilla Fors tager fat i fire vigtige pointer ved webloggen for bibliotekerne. Det er alle fire områder som bibliotekerne typisk er en del af, men som de ville kunne blive meget bedre til. F.eks. overvågning af nye tiltag der vedrøre informationssøgning på internettet, det er et emneområde hvor der sker en stor udvikling og alle bibliotekar bør have den information.
Gunilla Fors fremhæver ligeledes i sin artikel, at der er flere bibliotekar end biblioteker der blogger. Hvorfor kommer hun ikke med noget svar på, men et bud kan være, at biblioteksleder ikke har set noget behov fordi de ikke kender mulighederne. At forstå hvad en weblog er, kan være svær fordi man ikke kan sammenligne det med noget andet, og fordi der er så mange muligheder.
Webloggens frie sprog giver mulighed for improvisation f.eks. på Jonathan Bourne Public Library hvor webloggen bliver opdateret dagligt af bibliotekets personale, hvor informationer af privat karakter også bliver udtrykt.
’"Get Well" Wishes
Our Assistant Director Diane Ranney and Assistant Children's Librarian Terri Colon were involved in an auto accident this past week. We are truly thankful that neither suffered major injuries. Diane and Terri are both home recuperating, and we all wish them a speedy recovery.’
Denne type af informationer er bibliotekerne i Danmark ikke vant til, men der kan herigennem skabes en menneskelighed, som nogle vil tolke som en deprofessionalisering. Men man kan også vælge at se den type af information som en måde at skabe en interesse for/indsigt i mennesket inden i biblioteket. Hermed vil en distance mellem bruger og bibliotekar kunne brydes. En distance som nogle forståeligt nok er glade for, men som ikke skaber opbakning i lokalsamfundet. Og opbakning er nødvendig ikke bare for at bevare biblioteket, men også for at samfundet ikke udvikles til en Tomhedens plads.
Note 1: Laurel A. Clyde, side 67 kilde: fodnote 1
Note 2: Jf. kommunesammenlægningen omtalt i indledningen
Note 3: Gunilla Fors i: Ikoner 2 (2005) side 24-25

0 Comments:
Post a Comment
<< Home