Biblioteker i en virtuel fremtid

Indledning

2005-05-25T12:00:00.000-07:00

Weblogs, virtual reality og mange andre medier og genrer i cyberspace vinder mere og mere indpas. Bliver en integreret del af hverdagen hjemme hos mange, uanset om man er pensionist, professor eller pony entusiast. Indenfor den virtuelle fremtid skal organisationer gøre op med sig selv, om hvad og hvordan det virtuelle medie skal bruges lige netop i den konkrete kontekst. Det betyder at man som organisation skal tænke på sin målgruppe og så hvilket medie denne målgruppe opererer i. Med de nye medier som f.eks. weblogs, er der altid mange overvejelser, der skal gøres før man beslutter om det er en bølge man ønsker at ride med på.

For bibliotekernes vedkommende er det ikke anderledes. Her skal der også tænkes mange tanker, og oftest tælles knapperne i sparebøssen grundigt, før der investeres i et nyt medie.

At webloggen er en genre af internettet, er et udsagn som nogle vil være uenig i. Problemet ligger i, at webloggen er en svær størrelse, da det ikke er en genre i traditionel forstand. Der er med webloggen tale om hvad man kan kalde for en hybrid genre. Det skyldes at der i webloggen ligger et hav af facetter, undergrupper eller hvad man vælger at kalde det og at den kan anvendes på så mange forskellige måder og med mange forskellige formål. F.eks. er denne opgave også tilgængelig via weblog genren, for som blogger kan man ikke lade være.

At det lige skulle være webloggen som omdrejningspunkt i denne projektopgave på kandidatuddannelsen på Danmarks Biblioteksskole, skyldes en stor personlig interesse og nysgerrighed for webloggen som genre, men også ud fra et ønske om at dele min begejstring for webloggen med de danske biblioteker. Danske biblioteker har ikke i samme grad, som f.eks. de amerikanske, forstået at integrere det virtuelle rum med det fysiske, og webloggen kan været et redskab til at komme det lidt nærmere. Derved vil man også ramme de bruger/ikke-brugere som i stigende grad gør brug af internettet som det dominerende informations- og kommunikationsmedie.

Gennem skriveprocessen har jeg oplevet en ongoing debat i weblogs om f.eks. webloggens fremtid, dagbogs bloggere som ikke vil refereres til eller analyseres uden at blive adspurgt og lign. Det har betydet at der dagligt forekommer spændende og interessante diskussioner på weblogs, som har inspireret mig i forløbet.

Problemformulering

2005-05-25T02:12:00.000-07:00

Webloggens egenskaber
· Hvad er Weblog og syndikering?
· Webloggen som genre

Weblogs i biblioteker
· Hvad er bibliotekernes muligheder med webloggen?
· Weblog til bibliotekar eller brugere?
· Hvad er sammenspils mulighederne mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek?
· Vil webloggen blot være med til at fjerne brugerne fra det fysiske bibliotek?

Biblioteker i en virtuel fremtid
· Hvad er bibliotekets fremtidige rolle i samfundet?
· Hvordan skal bibliotekerne i fremtiden forholde sig til nye medier?

Metode

2005-05-25T02:11:00.000-07:00

Den opstillede problemformulering ønskes løst ved litteraturstudier via faglige databaser til litteratur, artikler, tidsskrifter samt citationssøgning heri.
Den valgte fremgangsmåde er udvalgt, idet der på baggrund af den præliminære litteraturstudie og –søgning, vurderes at sådanne studier, analyser samt syntes heraf vil give tilstrækkelig baggrund for at besvare problemformuleringen opstillede undersøgelsesspørgsmål.

Opgaven er inddelt i fire kapitler og hvert kapitel har typisk nogle afsnit. Det betyder samtidig at opgavens problemformulering ikke er et udtryk for opgavens disposition.
For at skabe klarhed over fokus i hvert enkelt kapitel, indledes der med hvorledes kapitlets og afsnittenes struktur er, og hvilken primær litteratur der er anvendt. Denne fordeling er ligeledes lavet i skemaform, på næste side.

Opgaven er ikke funderet i hele det virtuelle aspekt for biblioteker, men i weblogs som en del af den virtuelle fremtid for biblioteker. Årsagen til at opgaven ikke indeholder en bredere vifte af det virtuelle emne, som f.eks. bibliotekernes hjemmesider, er både den tidsmæssige begrænsning og det krav der er til det maksimale omfang af opgaven.

Gennem hele opgaven er vedkommende der skriver i weblogs betegnet som bloggeren / en blogger. Det er for at holde de to begreber weblog og weblogger bedre adskilt, og da en weblog i dagligt tale hedder en blog og skribenten bag, en blogger, var det nærliggende at anvende blogger betegnelsen til webloggens tekstforfatter.

1.0 Hvad er bibliotekets fremtidige rolle i samfundet?

2005-05-25T02:10:00.000-07:00

’>Jeg kunne selvfølgelig selv prøve på Internettet, men bibliotekarer er mennesker af kød og blod som kan sættes sig ind i mine behov. Via en af bibliotekets VR-stationer bliver jeg sat i forbindelse med specialisten indenfor solvarme og alternativ energi, og så får jeg hjælp til at finde lige nøjagtig det, jeg har brug for.
>Det lyder sejt! – må jeg også prøve sådan en VR-station?[1]<>Ja, hvis der er plads, så kan du jo prøve den historiske videnbank.< >Kan man kun gå tilbage i Danmarks historie?<>Nej<, siger far, >du kan også se hvordan der så ud i Tyrkiet og lære om, hvorfor dine olde- og bedsteforældre kom her til Danmark.<’[2] Her har vi far, søn og sønnens klassekammerat i Byens Hjerte hvor bla. Biblioteket ligger. Biblioteket er: menneskets åndelige og intellektuelle tankstation; leverandør af oplevelser med indhold, informationer og viden. [3] I dette uddrag fra en af de fire scenariehistorier, i dokumentet Folkebiblioteket år 2030, bliver læseren præsenteret for et søgende og lærende menneske. Men faktisk ikke kun ét menneske, da der også er to små poder med, som også er nysgerrige og videbegærlige. Børnene er fra en genration hvor der sættes store krav til kompetence- og serviceniveauet. Det var hvad fokusgrupperne bag de fire scenarier som er præsenteret i Folkebiblioteket år 2030, konkluderede efter at have fundet en konsensus for visionerne for: folkebiblioteks samfundsmæssige og politiske rolle, folkebibliotekets position i samfundet og folkebibliotekets opgaver. [4] I de efterfølgende afsnit vil der være en kort skitsering af fire scenarier (Oplevelsen sted, Udviklingsvejen, Tomhedens plads og Holdepladsen), fra ’Folkebiblioteket år 2030’ som er scenarier om folkebiblioteket og bibliotekarens rolle i fremtiden. I kapitlets sammenfatning vil hovedteserne blive bragt sammen. På trods af at kapitlets overskrift indikere at der er tale om alle biblioteker, er det materiale som afsnittet bygger på kun omfattet af folkebiblioteker. Det er naturligvis problematisk, men brugerne på folkebibliotekerne vil også være afspejlet i de øvrige biblioteks enheder, og derfor er dokumentet om Folkebibliotekerne taget som et udtryk for en samfundsmæssig holdning og derfor valgt at være brugbar i denne sammenhæng.

Note 1: 'Virtual Reality-station – en boks, hvor man kan få virtuel adgang til enhver ledig bibliotekar/specialist i landet eller til den historiske videnbank. Note 2 side 32’
Note 2: Folkebibliteket år 2030 side 29
Note 3: Folkebibliteket år 2030 side 31
Note 4: Folkebibliteket år 2030 side 26

1.1 De fire scenarier for Folkebiblioteket 2030

2005-05-25T02:09:00.000-07:00

I modellen side 26, ser man de modsætninger som de fire scenariehistorierne afspejler. Modellen præsentere fire forskellige samfund ud fra det lærende/ikke-lærende og det søgende/ikke-søgende menneske. Måde hvorpå mennesket agere er her et udtryk for samfundet.

1.1a Oplevelsens sted

2005-05-25T02:08:00.000-07:00

Et sted hvor det ikke-lærende menneske ses, og trygheden er i kraft af at det er smart at komme der, og at det er her man kan vælge mellem det overflod der er af oplevelser i form af shows, udstillinger mv. og ikke oplevelser der nødvendigvis udfordre den menneskelige intelligens eller stiller krav til det enkelte individ.

’Linda er træt efter en lang arbejdsdag i et kedeligt job og har glædet sig til at komme på
Colosalum, hvor hun finder tryghed i accepten fra hendes ligestillede. Hun er glad for at
slappe af i Gult Afsnit med designermøblerne og nyde den trendy mad.
Mens Linda sidder og nyder visheden om at blive iagttaget og beundret, ser hun Mary gå
forbi…’[1]

Her møder man en kvinde som, via sin påklædning, omgangskreds og andre materielle produkter skaber sin identitet. Selvstændigheden og iveren for læring og information er ikke-eksisterende og læring og information er noget der bliver serveret af eventmagerne – bibliotekarerne.

Note 1: Folkebiblioteket år 2030 side 29

1.1b Udviklingsvejen

2005-05-25T02:07:00.000-07:00

Udviklingsvejen er hvor det lærende- og søgende menneske befinder sig. I kapitlets begyndelse var der en kort præsentation af mennesket i dette samfund. Det samfund som er søgende og nysgerrigt. Her spiller biblioteket en rolle som inspirator. Inspirator for det lærende og søgende menneske, som ønsker viden og dannelse i en livslang proces.

’Her er der refleksion og spejling, og man kan finde sine rødder, sammenhæng og
identitet.
Alle har adgang.
Tilbuddet er udvikling og (fritids)undervisning og individuel guidning og formidling –
også for den, som ønsker at være sin egen lykkes smed.’ [1]

Bibliotekaren er her udadvendt og det forventes af samfundet (hermed også brugerne) at vedkommende bestrider formidling på mange niveauer og i flere medier. Service og specialistkompetencer nogle af kodeordene for bibliotekarerne.

Note 1: Folkebibliotet år 2030 side 28

1.1c Tomhedens plads

2005-05-25T02:06:00.000-07:00

Her er en plads der umiddelbar kan virke utopisk hvis man ser på det eksisterende danske samfund. Men hvis man ser på tomhedens plads som en plads hvor der ingen fordybelse eller refleksion finder sted. Tomhedens plads er ikke en utopisk tilstand, hvis et samfund er uden værdier og det dannede og oplyste menneske er ikke-eksisterende, er Tomhedens plads en realitet.

I denne tomhedens plads er samfundet delt op i A og B hold. A holdet har overtaget samfundet og magten, og bliver styret af kunstig intelligens.

'Her er der formelt set hverken noget fysisk bibliotek eller egentlige brugere. Men nogen skal jo sørge for det, der strømmer ud af Mainframe’n. Så skulle vi give et bud på en slags bibliotekarrolle her, må det blive en rolle som programmør.
Da andre allerede har foretaget udvælgelsen, kræver det at man som medarbejder er
autoritetstro - og formentlig vil det heller ikke skade at være lidt introvert.' [1]

Det virtuelle er ikke tilstede og ikke mindst dialogen er ikke-eksisterende. Der er her tale om en ikke-lærende og ikke-søgende person.

Note 1: Folkebiblioteket år 2030 side 37

1.1d Holdepladsen

2005-05-25T02:05:00.000-07:00

Holdepladen symbolisere et samfund hvor en centralisering har fundet sted, og den øgede centralisering er affødt af kommunalreformen i 2005.
Der er i dette samfund tale om et lærende men ikke-søgende menneske. Det vil sige at den læring der er tale om kommer til individet selv, det nysgerrige og opsøgende menneske er erstattet af ’tankpassermodellen’ og en masse ’just in case’ information. Alt sammen en ikke særlig lærende vej til viden. Men viden kommer der ind, og det var samfundets politikere ønske.

'Politikerne har taget konsekvensen af, at befolkningen er blevet træt af det gamle
samfunds konstante krav om ansvar for egen læring. Presset fra det evindelige
informationsbombardement blev simpelthen for meget. Folk er blevet sløve og finder
sig stiltiende i maskinernes dominans i erhvervslivet såvel som forskningen.
For dog at sikre et minimum af veluddannede mennesker i samfundet er det blevet
besluttet, at elever helt ned til børnehaven skal dokumentere et større selvstændigt
opsøgende informationsarbejde mindst to gange om året. Det er lærerens ansvar at
definere opgaverne nærmere og validere elevernes besvarelser efter den nye
internationale 6-punkts karakterskala. ' [note 1]

Herudfra er bibliotekarens rolle også tydelig. Bibliotekaren er en person der i trivielle omgivelser bevare information og dokumenter. Det er i høj grad de traditionelle bibliotekariske kerneværdier som er omdrejningspunktet for arbejdsopgaverne for en bibliotekar. [note 2]

Note 1: Folkebiblioteket år 2030 side 35
Note 2: Folkebiblioteket år 2030 side 37

Sammenfatning

2005-05-25T02:04:00.000-07:00

Men hvorfor nu starte her? Hvorfor nu starte en projektopgave om webloggen i bibliotekerne, med fire forskellige scenarier om folkebiblioteket i år 2030. Fremtiden kan jeg ikke spå om, men min påstand vil være, at hvis fremtidens bibliotek bliver et Oplevelsessted, en Tomhedens plads eller Holdepladsen så vil webloggen ikke have den relevans som hvis bibliotekerne går i retningen af Udviklingsvejen.
Reelt er det lidt mere differentieret end påstanden lyder. Men faktum er, at det virtuelle rum skal være eksisterende hvis webloggen skal kunne udnyttes optimal, og i både Tomhedens plads og Holdepladsen er der ikke samfundsmæssig grobund for virtuelle rum. I det øjeblik at mennesket ikke er søgende er det virtuelle til en vis grad overflødigt.
På samme måde er det hvis viden ikke er en faktor for at kunne være en del af samfundet. Hvis man som borger ikke ønsker at lærer og ikke ønsker at udvide sin horisont, så falder ideen med den dialogiske genre af internettet, Webloggen fra hinanden.
Så hvis der skal være en virtuel fremtid, så stilles der krav til samfundet og dets borgere om at være søgende og lærende mennesker.

2.0 Webloggen

2005-05-25T02:03:00.000-07:00

Webloggen har mange fædre og mødre, og nogen eksakt dato eller årstal for dagen webloggen blev opfundet, er der ikke. Men hvis man ser på hvornår webloggen fik sit gennembrud, under betegnelses ’weblog’, så var det i 2003 at kendskabet til mediet weblog eksploderede . [1] Præsidentvalget i USA var bl.a. med til at markedsføre webloggen, da kandidaterne brugte webloggen som kampagnedagbog og stedet hvor folk kunne skrive kommentar til det.
Ligeledes blev webloggen brugt under det sidste valgkamp i Danmark, som dialogmedie mellem politikere og borgere.

Men hvad er en weblog? Det sammenlignes ofte med en hjemmeside, et nyhedsbrev eller andre kilder til nyheder. Via en weblog er der en eller flere redaktører, professionelle som amatører, der publicere egne meninger om noget man lige har oplevet, en artikel man lige har læst eller anden information man netop er blevet bekendt med. Altså til videndeling.

En weblog er en fortegnelse eller dagbog over bloggerens navigation og ’sejlads’ på internettet. Det er nemlig sådan at navnet weblog er inspireret fra det maritime vokabular. En logbog over de steder en person har surfet rundet på internettet (webben).

Da webloggen som genre endelig begyndte at få vind i sejlene, omkring år 2003, skete der en remedieringen af netmagasinet og nyhedsjournalistikken. Remedieringen består i at skellet mellem den offentlige og private diskurs er reduceret, bl.a. pga. software udbud og den stigende online informationsmængde. Dermed er der ifølge Tom Coates sket en generel amatøriseringen af publicering.

Konkret om det at blogge, er en af fordelen for bloggeren er at teknisk indsigt ikke er nødvendig. Med f.eks. Blogger kan enhver oprette en weblog, og gå i gang med at blogge i løbet af få minutter. De fungere godt, er nemme at betjene og så er det gratis. Desuden er softwaret webbaseret, dvs. at der er adgang til ens personlige weblog fra enhver computer.

I en weblog er der et hurtigt og uformelt sprog. Bloggere benytter sig typisk af at chunke teksterne, dvs. at korte teksterne ned, så kun interpedanten hurtigt kan browse sig igennem teksten og klikke videre hvis der er noget af interesse. Men der er ingen regler, så derfor er det kun en metode som nogle anvender. Det afhænger naturligvis af stofområdet og bloggerens humør den pågældne dag. Weblogs er nemlig subjektive og uanset hvad, så vil tekster/indslag været et udtryk for bloggerens holdning.

Weblogs er også blevet anvendt mere utraditionelt f.eks. i stedet for at anvende power point er en weblog anvendt. Eller i forbindelse med en opgave, har en gruppe skrevet deres opgave i en weblog.

Under den sidste amerikanske invasion af Irak blev der introduceret en type af weblogs som hurtigt blev døbt warblogs. En warblog var f.eks. Salam Pax’s weblog Where is Raed? . Webloggen er i dagbogsform og beretter om hverdagen i Bagdad, og hvordan livet så ud fra en irakers synspunkt, og f.eks. CNN brugte netop denne warblog som en kilde til det irakiske folk under krigen.

Moblogging er en lidt anden teknisk vinkel på webloggen. For med moblogging forstås der at man via en mobiltelefon med internet adgang kan opdatere sin weblog. Det drejer sig både om billeder og tekst. Det giver en unik mulighed for at publicere nyheder, beretninger eller billeder fra ferien eller brændpunktet. Moblogging møder dog hos de kulturradikale en vis skepsis, for med denne mobile adgang og en kamera telefon, rykker dyneløfterig et skridt længere ind i folks dagligstuer. [2]
Pointen er ikke om de nævne eksempler er gode, rigtige eller på anden måde fagligt funderet, men at eksemplerne viser et opbrud med den traditionelle skriftlige formidling og kommunikation i al almindelighed.

De mange forskellige grene der findes af webloggen er en anden snak og bliver ikke belyst yderligt i denne opgave. Det er en afgrænsning der er valgt ud fra et ønske om at se på genren – weblog ud fra Filter-style og journal-style weblogs. Altså weblogs som adskiller sig, qua formidlingen af indholdet.
I kapitlets næste afsnit vil der først være en beskrivelse af baggrunden for webloggen og efterfølgende en kort gennemgagn af webloggens features. Afsnit 2.3 er en analyse og diskussion af filter-style og journal-style weblogs. Som det sidste afsnit i kapitlet vil der været et mere teknisk rettet afsnit, som drejer sig om Syndikering med RSS.

Den primære anvendte litteratur er fra undervisningen, L.A. Clyde og Rebecca Bloods weblog What’s in Rebecca’s pocket

Note 1: Clyde side xy
Note 2: Dagbladet Information den 20. november 2004 side 8 Moblogging invaderer virkeligheden

2.1 Baggrund

2005-05-25T02:02:00.000-07:00

Rebecca Blood gennemgår webloggens historie og her fremgår det at der er delte meninger om hvornår den første weblog kom frem. Ganske vist under et andet navn, men funktionen den samme. Men et er sikkert – webloggen er et medie hvis eksistens er afhængig af internettet.

'Begrebet weblog optræder for første gang i 1997, da nørden og hippien Jorn Barger på sin webside 'Robot Wisdom' manglede et ord til at beskrive, hvad det var han skrev på sin webside. Ordet er inspireret af de logbøger som man fører på et skib, og hentyder til de 'rejser', man foretager på webben. '

I kølvandet på Jorn Barger fulgte folk som Dave Winer, Justin Hall og Rebecca Blood. Fælles for dem var det var filter-style weblogs de lavede. Filter-style weblogs var den link baserende formidlings vinkel de første weblogs havde.

2.2 Features

2005-05-25T02:01:00.000-07:00

De gængse muligheder og forcer der er ved webloggen er features som automatisk arkivering, søge faciliteter og permalink. Clyde nævner yderlig to features – webcam og opinion polls. Disse er afhængig af hardware og den pågældne weblog udbyder. Desuden kommer der nye features til kontinuerligt. Foruden de features Clyde har nævnt er der den dialogiske dimension og at man som blogger f.eks. kan få tilsendt en e-mail når der er knyttet en kommentar til et indslag.

En feature ved webloggen er at man som læser har mulighed for at kommentere på det der bliver skrevet. Herved bliver webloggen til et open source dialogisk medie. Dermed kan webloggen i nogle tilfælde blive et alternativ til e-mail, hjemmesider og nyhedsbreve – uanset om man er privatperson og gerne vil holde familien opdateret med de sidste billeder og informationer, eller om der er tale om en organisation der på professionel vis ønsker kommunikation med kunder/brugere.

Omkring kommunikationen via weblog, har der netop på DR nyhedernes Penge magasin, været fokus på erhvervslivet anvendelse af webloggen. Her blev der understreget at:

'- Hvor virksomheders almindelige kommunikation meget sker via pressemeddelelser, har weblogs et mere personligt element. Det kan virksomheder bruge til at blive mere menneskelige og gøre det nemmere at forbinde virksomheden med de personer, der tegner virksomheden, siger Morten Kamper. (…)- Hvis virksomheder ikke blogger, så kan de risikere at tabe markedsandele. Det er nok den største ændring siden internettet i vores samfund i dag, siger Edward O'Hara. '

Virksomheder har været vant til en styret kommunikation med sine kunder, og når man anvender webloggen som et kommunikationsmedie er virksomheden nødt til at ’lære’ at kommunikationen ikke længer kan være styret i samme grad, og det betyder også at skrivestilen ofte vil blive ændre – til en mere subjektiv skrivestil.

Hvis man bevæger sig væk fra det kommunikative aspekt og mere over i de tekniske features er automatisk arkivere en af dem. Dvs. man som blogger ikke skal tænke på opsætning eller andre tekniske detaljer for at bevare artikler. Alle indlæg er automatisk kronologisk organiseret, med den sidste øverst.

Mht. indekseringen kan bloggeren også vælge at organisere sine indslag i kategorier. f.eks ønsker man at søge i Tom Coates weblog er der også en mulighed for også at søge i kategorier:

‘Site Archives by Category
Some of the best posts from plasticbag.org organised by theme...

Academia Advertising Books & Literature Business Design Film Food & Drink Gay Hacks Health History Humour Journalism Language Net Culture Personal Publishing Politics Radio & Music Religion Science Social Software Technology Television Tracing Family‘

En mulighed for at søge i kategorier eller i kronologisk organiserede tekster gør søgemulighederne langt bedre end på mange personlige hjemmesider, som typisk ikke indeholder hverken søgefunktion eller arkivering af nyheder, og genfinding kan være meget svær.

I slutningen af hvert indlæg i webloggen er der typisk et billede som ser således ud:

skrevet af No Name kl. 00:00 Permalink Kommentarer (0) Trackback (0)

Permalink betyder den unikke URL adresse til det pågældne indlæg – dvs. en direkte henvisning, og man behøver derfor ikke henvise til en hel weblog, men til et konkret indlæg. For med den kronologiske indeksering skifter artikler rækkefølge og efter en uge, 14 dag eller måned (alt efter hvilken indekserings hyppighed bloggeren har valgt) havner indlægget i et arkiv.
Kommentar (0) indikere at der ingen kommentar er til indlægget.
Trackbacks (0) fortæller om nogen henviser til den pågældne artikel – i dette tilfælde er der ingen.

Derforuden er der mulighed for at anvende søgefunktioner i sin web. En søgefunktion som giver interpedanten mulighed for en fritekstsøgning i webloggens artikler.

Som nævnt tidligere er disse features typiske. I og med at der ingen regler er, kan bloggeren selv vurdere hvilke features der skal være tilgængelige på den enkelte blog.

2.3 Filter- og journal-style

2005-05-25T02:00:00.000-07:00

Journal-style weblogs eller et mix af eller en glidende overgang mellem filter- og journal-style weblogs er efterhånden blevet den dominerende skrivestil i weblogs. Med den subjektive skrivestil og hurtige dialog som webloggen er god til, er der heller ikke noget forkert i det. Som blogger skal man blot gøre sig bevist om hvilke typer af information man offentlig gør, da alle har adgang til dem.

2.3a Filter-style

2005-05-25T01:59:00.000-07:00

Filter-style weblogs er weblogs hvorigennem eksperter videndeler indenfor deres fagområde. Denne form for weblog er meget anvendelig som supplement til søgning via søgemaskiner. Filter-style blogger ønsker at vise interpedanter rundt i det univers den enkelte blogger har valgt. Bloggeren har valgt og selekteret links i, og guider derved interpredanter rund i nyheder.

Filter-style weblogs er kendt som den første (og for nogle den rigtige) type af weblogs. Filter-style weblogs bliver ofte sammenlignet med de personlige hjemmesiders link samlinger.

En af de typiske filter-style weblogs er Scripting News af Dave Winer.
Et typisk indslag er f.eks.

’Steve Gillmor: "Schmidt says the battle is over and RSS has won."’

Navnet er naturligvis et direkte link til den artikel Dave Winer henviser til.

Via dette eksempel tydeliggøres det, at filter-style weblogs ofte indeholder meget korte indslag, og af informativ karakter. Men ofte ser man også at der er mange indslag hver dag. Den 22. maj 2005 var der 13 indslag og kun to var af en mere uddybende karakter, f.eks. vedr. et bilkøb Dave Winer netop har gjort, og hvilke kilder han har anvendt for at finde den bedste bil til prisen.

2.3b Journal-style

2005-05-25T01:58:00.000-07:00

En journal style weblog er en weblog som bl.a. er først i dagbogsstil, et eksempel er hende.dk som er en dagbogsskrivende kvinde i trediverne, som inddrager hele verden i sit private liv.

‘Personal journal blogs contain few links and do not focus on Web content; thus it is unlikely that they trace their genesis to lists of links. '[1]

‘My Interests
Ok, after having given up on life, nothing interested me anymore - no hobbies or pursuits - the things that one happily occupies his or her time with.
Well, if it's any indication that my life has become worth living - I now have several interests. Probably too many, and now I don't have enough time for them all.
Blogging is more than just fun, it's fulfilling, it's redeming. I also like to play texas holdem poker. And last week, after a long dry spell, I finally won. I also like knitting, and I like bike riding. I can get the bike riding in as I travel around the city taking care of errands. Poker comes once a week, like clockwork, at a friend's house. I'm totally addicted to blogging. Withdrawal symtoms begin within 24 hours of my last post. The interest that I have the least time for is knitting. But knitting makes me money. I'll have to make some adjustments in my schedule - hell, if I just made a schedule, and stuck to it, I'd be alright, I guess. All-in-all, life is good, and getting better.’

Selve webloggen gik fra at hedde: http://thehomelessguy.blogspot.com/ indtil den 16. maj 2005 for derefter at flytte webloggen til domænenavnet http://www.nashvilleis.blogspot.com/, hvor man bl.a. kan donere til hans husleje.

For private weblogs i ren journal-style er der ofte et ønsker om ’15 minnuts of fame’ som det lykkes for

Note 1: Susan Herring, Loois Ann Scheidt, Sabrina Bonus & Elijah Wright

2.4 Syndikering med RSS

2005-05-25T01:57:00.000-07:00

RSS er ikke den eneste forman man kan syndikere med. Atom er et andet eksempel. RSS er valgt fordi alle der syndikere har valgt RSS. De der syndikere med f.eks. Atom syndikere også med RSS.
Dave Winer skriver i 2001, at en weblog er personlig og ikke kan være repræsentere af en organisation.

A weblog is personal -- it's done by a person, not an organization. You see a personality. It's not washed-out and normed-up, the bizarre shows through. That's why weblogs are interesting.

Det er jeg dog ikke umiddelbar enig i. Jeg kan se hans pointe i, at en weblog er personlig, for selv hvis et bibliotek anvender en weblog, så vil det være den pågældne bibliotekar/editor som kommer med sin subjektive holdning til emnet.

Hvis organisationen syndikere med f.eks. RSS, er der for organisationer som f.eks. biblioteker gode grunde til at anvende en weblog.

At syndikere betyder at offentliggøre flere steder på en gang. Hvis man syndikere med RSS (Rich Site Summary eller Realy Simple Syndikation), kan man via en nyhedaggreator være fri for at søge efter informationer. Nyheder der er syndikeret med RSS bliver videreformidlet til alle de der abonnere på den pågældne RSS-feed.

RSS er et XML format hvor man kan syndikere enhver tekst/billede. En RSS-reader eller nyhedsaggator kan checke for opdatering på den ree-feed man abonere på. Dvs. at man som blogger skriver noget i sin weblog og tildeler det en RSS-feed. En RSS-feed er i XML kode og derfor et direkte adresse/url til den konkrete tekst. Som læser kan man derfor abonnere på de weblogs man gerne vil holdes opdateret med. Derved er man fri for selv at undersøge og checke for nyheder, da nyhederne kommer lige ind i RSS-readeren.

abonnere på søgninger. Søger man f.eks. på weblogs vil der når søgeresultatet vises være et lille XML tegn, som man så kan klikke på og dermed abonnere på denne søgning. Dvs. så snart der kommer et nyt hit på søgningen, vil der komme en meddelelses ind i RSS-readeren.

Gunilla Fors skriver i artiklen i Ikoner nr 2 2005 bl.a. om fordelene ved at syndikere

’Ett utmärkt sätt att samla och strukturera sin nyhetsbevakning och göra det möjligt att snabbt skumma notiser från ett stort antal källor – utan att lägga tid på att besöka dem.’ [1]

Det er den simpleste grund til at bloggere skal syndikere og at interpretanten skal anvende en nyhedsagregator.

Udviklingen af syndikering og mulighederne med RSS er konstant og nyere features af syndikering nævner Esben Fjord i sin weblog:

’Ask MetaFilter har samlet en række ressourcer på services hvor RSS bruges på en anderledes måde end den traditionelle nyhedsformidling.Her kan du bl.a. se, hvordan man kan spore sine postpakker via RSS, hvordan man kan abonnere på Da Vincis dagbøger og få 1 side om dagen eller få vejrudsigten direkte i din nyhedslæser. Der er også et eksempel på, hvordan RSS kan bruges til at holde styr på dine biblioteksmaterialer.’

Det viser nogle af de utrolig mange muligheder der ligger i RSS-feeds.

Nu er der redegjort for egenskaberne bag syndikering og RSS-feeds, men for bibliotekerne er der også nogle helt klare fordele ved at anvende RSS.

I dag skal man ikke forvente at brugergruppen er en konstant gruppe som er trofast. Den gruppe tilbringer måske ikke så mange timer på det fysiske bibliotek som traditionen har været, da materiale kan bestilles hjemmefra mv.

Sammenfatning

2005-05-25T01:56:00.000-07:00

Webbloggens er et medie som indeholder et hav af features og muligheder. De muligheder kan man let og omkostningsfrit få adgang til. Pointer er: Som blogger skal gøre sig klar at alle kan læse med, også når det bliver personligt. Den videndeling man foretager gennem weblogs er god, og kan hjælpe informationssøgere i kampen om at finde den relevante information i cyberspace ’information overload’.

3.0 Webloggen som genre -med en medieteoretisk synsvinkel

2005-05-25T01:55:00.000-07:00

I dette afsnit vil der blive redegjort for webloggen som genre, ud fra en medieteoretisk synsvinkel. Udgangspunktet er John B. Thompson’s værk ’Medierne og moderniteten’, og Tom Coates genreanalyse ‘(Weblogs and) The Mass Amateurisation of (Nearly) Everything (...)’.

Thompson er et naturligt valg, da man med hans medieanalysen af massemedier, vil kunne se at webloggen er en genre af internetmediet, og som indeholder mange forskellige elementer, fra forskellige medier. Med Thompsons medieanalyse er det ikke muligt at passe webloggen ind i alle punkterne, da webloggen ikke er et massemedie. Derfor vil der være analyseområder som ikke har åbenlys relevans for en analyse af webloggen.

Tom Coates genreanalyse indbefatter spørgsmålene om hvorfor webloggen er blevet populær. Tom Coates drages ind i genreanalysen i denne opgave sammen med Thompson, fordi Coates for det første analysere specifikt på webloggen som genre og for det andet fordi han pointere at mange analysere webloggen via analyser til andre medier, og dermed mener Coates at webloggen tages ud af dens kontekst

3.1 Medieanalyse med John B. Thompson

2005-05-25T01:54:00.000-07:00

Thompson vil med sin analyse

’(…) udvikle en tilgang der fremhæver at medieret kommunikation er en uadskillelig del af – og ikke kan forstås isoleret fra – det sociale livs bredere sammenhæng.’ [1]

Selv om at massemediet er det medie Thompson tager udgangspunkt i, kan hans analyse godt bruges i forhold til webloggen. På trods af, at webloggen ikke er et massemedie som man forstår det ved tv og radio, rækker webloggen langt ud og kan få karakter af et massemedie. De analyse punkter som Thompson i værkets begyndelse (kapitel 1) gør opmærksom på at han ønsker at analysere ud fra er:

1. Analyse af mediemeddelelsernes symbolske indhold.
2. Analyse af de sociale betingelser der ligger til grund for produktion og distribution af meddelelserne.

I undervisningen er der desuden arbejdet med mediets kommunikationsmåde, fremstillingsmåder, fortælleformer og vidensorganisation.
Mediets kommunikationsmåde går på fiksering, tilgængelighed i tid og rum, monologisk versus dialogisk, interaktivitet versus ikke-interaktivitet. Fremstillingsmåder, fortælleformer og vidensorganisation er et udtryk for æstetik, fortællerstil og med internettet som medie, den hybertekstuelle vidensorganisation.
De her nævnte approaches indgår ikke direkte i Thompson analyse, men bliver i praksis gennemført. Derfor er de indarbejdet i begge de to ovenstående analysepunkter. En mulighed var også at nævne dem som to adskilte punkter (dvs. pkt. 3 og 4). Det er forsøgt, og resultatet blev ikke så præcist som nu, da der var mange gentagelser og referencer på tværs af punkterne.

1. Genrens symbolske indhold

Det symbolske indhold ligger i forlængelse af den hermeneutiske, fortolkende tradition. Det vil sige at syntesen og analysen går hånd i hånd og bygger på den fortolkende tradition.
I den hermeneutiske tradition skelnes der mellem adfærd og handling for derved at forklare menneskets handlinger modsat adfærden som ikke altid kan forklares. Den hermeneutiske fortolkning som gerne skal nå frem til en almen gyldig forståelse af webloggens tekst, kan blive svær da webloggens symbolske indhold er afspejlet i koder og tolkningen af koder.

Læserne eller interpretatoren skal kende de pågældende koder for at etablere forbindelsen mellem tegn og objekt. Denne forbindelse er dog typisk ikke noget man kan læse sig til, men noget der skal læses mellem linjerne. [2]
Kodning og afkodning er ikke kun betinget af det tekniske medium. De tolkninger der ligger bag, er betinget af både interpretatorens og bloggerens sociale kontekst. På samme vis som webloggens sociale betingelser. [3]

Thompson beskriver i forbindelse med det tekniske medium en fiksering af det symbolske indhold. F.eks. vil fikseringen ved en telefonsamtale være begrænset til hukommelsesevnen. Fikseringen er afhængig af hvor ’holdbar’ teksten er, dvs. fikseringen er forskellig alt efter hvilket medie der bliver anvendt. I en weblog er graden af fiksering relativ høj. Det skyldes den automatiske arkivering, men i det øjeblik at webloggen slettes, vil al informationen forsvinde. Bloggeren er den eneste der har mulighed for at slette webloggen, så det er ikke noget man bare lige kommer til, som f.eks. ved en e-mail.

Reproduktion er dog ikke noget der er relevant for en analyse af webloggen. Reproduktion i den forstand Thompson vender begrebet.

’Med ”reproduktion” mener jeg et teknisk mediums evne til at muliggøre fremstillingen af mangfoldige eksemplarer af en symbolsk form.’ [4]

Thompson kommer med eksemplet, at en indskrift i sten vil være en reproduktion som er meget begrænset. En decideret reproduktion af en weblog kan man ikke foretage, som man f.eks. kan optage en tv udsendelse. Der kan også være tale om en reproduktion af et værk som dermed kan sælges og blive en økonomisk faktor.

Distancering i tid og rum [5] er derimod yderst relevant for en analyse af webloggen. Der er/kan være meget stor distancering i tid og rum, ved kommunikation via weblogs. Det vil sige, at tid og rum ikke er nogen reel faktor for selve webloggen. En tekst i en weblog er ikke afhængig af samfundets tid og rum. Teksten bliver automatisk arkiveret og kan altid genfindes (hvis webloggen ikke er slettet), via søgemaskiner og være aktuel (igen) længe efter udgivelses datoen. Det modsatte kan være en ansigt til ansigt samtale, her er distancen i tid og rum yderst begrænset. Dialogen i en ansigt til ansigt samtale forgår i samme tid og samme rum, kontra en dialog i en weblog hvor der ingen betingelser er for tid og rum. En pointe er dog, at distance i rum ikke er synonym med distancering i tid. [6]

Mht. til de kommunikative dele af webloggen adskiller den sig typisk fra massemedierne. Massemedierne der traditionelt er monologiske og ikke-interaktive, er webloggen modsat, nemlig dialogisk og interaktivt. Det dialogiske aspekt kommer frem i den kommunikation som interpretatoren og bloggeren har via webloggen. Teknisk lader det sig gøre ved at bloggeren skriver et indslag i webloggen og interpretatoren kommentere på det. Det er ganske simpelt, da kommentar muligheden ligger i alle standard weblogs som f.eks. blogger.com. Kommentaren er ikke kun synlig for bloggeren, men også for alle andre som læser i webloggen. Kommentar i weblogs bliver også indekseret i søgemaskiner (hvis crawleren kommer forbi) så hvis man laver en søgning i f.eks. google.com kan man derved blive henvist til den pågældne kommentar.
I ovenstående fremtræder også en del af det interaktive aspekt, men hyberlinkningen er det mest markante interaktive del af webloggen. Det er simpelt som blogger at hyberlinke, og for interpretatoren ser det ud som enhver anden tekstbid den er blot hyberlinket. Dvs. at interpretatoren ser linket som en meningsfuld tekst (valgt af bloggeren) og ikke en lang URL som en henvisning gør det i mange e-mails systemer.

Den hybetekstuelle vidensorganisation er i en weblog udpræget netværksstruktur. Når der i weblogs bliver hyberlinket i tekster, er det et udtryk for sites som bloggeren har besøgt og fundet interessante og anvender dermed webloggen til videndeling. I en netværksstruktur er der ingen over- og underordning samt ingen læseretning.
Selve vidensorganisationen i webloggen er, som nævnt i forrige kapitel, kronologisk organiseret. Det nyeste indslag står øverst på siden, og derved er det simpelt f.eks. at undersøge om webloggen er hyppigt opdateret.

2. Genrens sociale betingelser

Sociale betingelser der ligger til grund for produktion og distribution af meddelelserne, mener Thompson er et ofte overset analyse punkt i mange teoretiske overvejelser i medieanalyser.

Webloggens sociale betingelser er svær at give et entydigt og præcist svar på, og det vil også være synligt i analysen, da der vil være flere ’både og’ situationer.

På baggrund af ’Information Overload’, er der en årsag til hvorfor mennesket har haft behov for webloggen – eller de tekniske muligheder der ligger i webloggen og syndikering. Grunden til at der er opstået et behov for weblogs og syndikering er den evig stigende informations mængde der bliver offentlig tilgængelig via internettet.
Hvorfor det lige netop er webloggen som har udviklet sig til at være den genre indenfor internet mediet, som der har været interesse og tillid til, kan skyldes en personalisering med bloggeren, fra interpretatorens side. Dermed en måde at få den meget personlige kontakt, på trods af at det er en virtuel kommunikation.

Modtagelsesaktivitetens hverdagsagtige karakter, [7] er om mediet er en integreret del af interpretatorens hverdag. For hardcore bloggere er der tale om, at weblogs er blevet af hverdagsagtigt karakter. Mange er også afhængig af den information man får via weblogs – og derved bliver det en rutine at checke/åbne sin RSS-reader, så informationer kan komme ind.
På den anden side er der en meget stor mellemgruppe, som gerne vil bruge internettet men ikke har det nære kendskab til webloggen og hvis de har, så er det ikke noget der bliver brugt regelmæssigt. Computeren har (endnu) ikke overtaget rollen som ’husalter’. Spørgsmålet er om den interaktivitet som følger med weblogs er egnet for alle. Fakta er det kun er dem som har en specifik interesse, eller et arbejdsmæssigt behov for at holde sig orienteret, der gør det. Forskellen er nemlig her, at massemedier (som Thompson referere til) er afhængig af modtageren og modtageren af producenten. Den samme afhængigheds forhold forekommer ikke mellem weblogs og interpretatoren.

En hermeneutisk proces, [8] som er den fortolkningsproces interpretatoren er involveret i, afhænger af interpretatorens sociale kontekst. Derfor er en forståelse for webloggens sociale kontekst ikke alene nok, da modtageren af informationen skal tolke og bearbejde de koder informationen indeholder. Denne faktor er meget relevant for weblogs, da fortællerformere og fremstillingsmåder kan være meget forskellig fra weblog til weblog, som det er det fra den ene tv kanal til den anden.

Ud fra denne analyse fremgår det, at der er en god portion symbolsk indhold i weblogs, i form af koder som skal afkodes og forstås i den sociale kontekst.

Note 1: Thompson (2001) side 20
Note 2: Thompson (2001) side 28 og 32
Note 3: Thompson (2001) side 33
Note 4: Thompson (2001) side 29
Note 5: Thompson (2001) side 31
Note 6: Thompson (2001) side 42
Note 7: Thompson (2001) side 48
Note 8: Thompson (2001) side 51

3.2 Genreanalyse med Tom Coates

2005-05-25T01:53:00.000-07:00

Tom Coates er valgt fordi han dels stiller spørgsmålstegn ved, om de etablerede analysemetoder til det skrevne medie kan anvendes på weblogs, og dels fordi hans genreanalyse kan bruges i forlængelse af Thompsons Sociale betingelser.

Coates mener, at man ved at analysere weblogs i en model som f.eks. Thompsons, tager webloggen ud af dens kontekst. [1] Webloggen kan ikke sammenlignes med internettet og øvrige massemedier. Og dog, for Coates drager en parallel til hjemmesider – eller analysere på om der er en lighed. Mange sammenligner webloggen med den personlige hjemmeside, men hvorfor ændre sin personlige hjemmeside til en weblog? Det og andre uundgåelige spørgsmålene som: Hvorfor er webloggen blevet populær? Hvad er forskellen fra webloggen og den (døende) hjemmeside? Og sidst hvordan passer weblogs ind i en større kontekst af evig fremkommende kulturelle og teknologiske trends? [2] diskutere Coates.

Han ser hele netværket omkring weblogs som et samfund hvori webloggens placering i samfundet bliver debatteret på mange forskellige niveauer.
Coates mener dog, at denne debat er overflødig uden kontekst. Konteksten pointere Coates ved:

‘What makes them different from the dying form of the homepage? How do they fit into the wider context of emerging cultural and technological trends? These are important questions because they situate weblogging within a larger shift in the way we relate to the world around us. And in the process, they gesture at our future. Where do we go from here? Through the rest of this article, then, I'm going to try and explain how weblogging fits into the wider world with an eye to showing how weblogs may form a ragged centre for our small-scale personal creative endeavours.’ [3]

Webloggen er sammenlignet med dagbogen, men også nyhedsjournalistikken. Weblogs kan både ses som det daglige dagbogsnotat og som den daglige nyhedsartikel. Professionelle journalister har også taget webloggen i brug. Også her finder en amatørisering sted, f.eks. via de tidligere omtalt warblogs.

Amatøriseringen finder sted i og med, at der med webloggen blev introduceret en radikal udvikling, af software programmer. De gør det meget let for menig mand, at producere tekst, billede og lyd med et professionelt udseende. [4] Det skarpe skel mellem medieproducent og private mediekonsulenter er brudt ned. Gennem de sidste 15 år har der generelt fundet en udvikling sted, dermed er der opbygget et behov og en interessen for den teknologi der blev introduceret med webloggen.

Genrelt er der i alle medier sket en deprofessionalisering, i kraft af at det er muligt f.eks. at sidde hjemme i stuen og skrive popsange der ryger ind på hitlisterne. Man kan med simpelt udstyr lave film. Alle medier er simpelthen inkluderet i denne amatørisering. Med webloggen er den skriftlige form af nyhedsmediet og videndeling generelt blevet amatøriseret.
Men ud over udstyr er det også den eksplosive vækst i adgang til informationer som har skabt denne mulighed for folk med en lille journalist i maven, at realisere sine drømme.
Webloggen gør det ganske simpelt muligt for folk at finde sammen, videndele og ikke mindst mulighed for at ytre sig, og måske blive hørt af de professionelle.

Webloggen betragtes af Coates som en selvstændig hybridgenre men som kan ses i relation til den personlige hjemmeside. Der er naturligvis elementer i en hjemmeside, som ikke er webloggens primære funktion. Det være sig information af mere statisk karakter f.eks. adresse, telefon nr., faq’s mv. Men som nyhedsdelen i hjemmesiden er webloggen god. Så et sammenspil mellem de to genre vil sikkert være at finde mange steder.

Note 1: Coates, ad 2
Note 2: Coates, ad 1
Note 3: Coates, ad 1
Note 4: Coates, ad 2

Sammenfatning

2005-05-25T01:52:00.000-07:00

Thompsons analyse føre kort sagt til, at webloggen er præget af koder som skal afkodes i den korrekte kontekst. Den kontekst er jf. Coates de sociale betingelser. Sociale betingelser i form af kulturelle og teknologiske trends, som webloggen er et produkt af, og som har medført en amatørisering af bl.a. nyhedsmediet.

4.0 Hvad er bibliotekernes muligheder med webloggen?

2005-05-25T01:50:00.000-07:00

Det at blogge, at lade en nyhedsagregator overtage informations-søgningen, og det at være afhængig af et medie, kan alt sammen lyde meget skræmmende. En typisk kulturkritisk tilgang vil være, at så kan vi lige så godt nedlægge bibliotekerne og erstatte dem med ’it-nørder’, for det fysiske vil blive overflødigt, og et samfund som i scenarie C, Tomhedens plads med A og B hold, vil være en realitet.

I dette kapitel vil der først blive gjort rede for hvad bibliotekerne kan bruge webloggens til. I det efterfølgende afsnit vil der være en analyse af de forskellige interaktionsmuligheder mellem det virtuelle og det fysiske bibliotek. Til slut en diskussion af den virtuelle fremtid og webloggens relevans heri. Her vil scenarierne fra Folbebiblioteket år 2030, igen bliver inddraget. Ud over Folbebiblioteket år 2030 er de litterære studer der ligger til grund for dette kapitel er L.A. Clyde samt Gunilla Fors’ artikel i Ikoner Webbloggar – något för folkbibliotek? Desuden er kapitlet inspireret af undervisningen den 4. april 2005 ved Esben Fjord.

4.1 Hvad kan biblioteker bruge weblogs til?

2005-05-25T01:49:00.000-07:00

Webloggen er for nogle et helt naturligt redskab for et bibliotek.

'’Blogs are a natural for librarians’ says Paula J. Hane' [1]

Grunden til at webloggen bliver betegnet som et naturligt valg for bibliotekar er fleksibiliteten, at den er nem at betjene og kræver ingen tekniske kurser.

Mediet er dynamisk og appellere typisk til den unge målgruppe, som ikke har tradition for at benytte biblioteket uden for skoletid. Desuden ser jeg muligheder for bibliotekerne i at nå længere ud rent fysisk. Dermed mener jeg, at hvis fremtiden byder på flere store og færre små filialer, [2] så skal nogle biblioteker formidles ud til et større geografisk område. Her kan webloggen være et redskab til at få informationer ud til den rette modtager, og at få en dialog med de som ikke har den daglige gang i det fysiske bibliotek. Det kan f.eks. være folk der bor langt væk, handicappede, de som anvender internette til al informationssøgning, ældre eller dem som ikke har fri indenfor bibliotekets åbningstider.
Her er det ikke anderledes for bibliotekerne end for kapitalstærke organisationer, mht. hvordan brugerne føler kontakten, jf. note 19, når korrespondancen mellem kunder og organisation er via en weblog. Hvor der pointeres at virksomheden virker mere menneskelig og lettere at komme i kontakt med når der anvendes weblogs. Denne kontakt til brugerne og det øgede kendskabet til biblioteket og dets arrangementer, kan kun være i bibliotekernes interesse.

Men foruden denne kommunikation kan der også være en mulighed for at biblioteket kan formidle netværk mellem brugerne. F.eks. studiekredse, filmklubber mv. Det er netværker som også ville kunne etableres udenfor bibliotekerne, men med de fysiske rammer kan bibliotekerne være netværkets fysiske mødested. Set med brugerens øjne vil det også være meget naturligt for en person med interesse for en bestemt type netværk af f.eks. litterær karakter at rette henvendelse til det lokale biblioteket. Ikke at biblioteket skal være ansvarlig for netværkerne, men stille faciliteterne til rådighed, uanset om det er fysiske eller virtuelle faciliteter.

Nyheder og tips til specialisten fra en weblog er nem at få sendt ud til den rigtige modtager via syndikering og en RSS reader hos modtageren. Dvs. hvis biblioteket gerne vil informere den gruppe brugere som er interesseret i musik om nyindkøbte musiktitler, og anden information der vedrøre musikinteresserede f.eks. om karenstiden, arrangementer mv. På dette område er Skjern Bibliotek et godt eksempel. Via en weblog, som der er et direkte link til fra bibliotekets hjemmesides forside, kan man klikke ind og få de sidste nye informationer fra musikafdelingen på Skjern Bibliotek. Skjern Bibliotek kunne dog målrette deres information endnu mere ved at syndikere med f.eks. RSS.

De anvendelsesmuligheder som Gunilla Fors fremhæver er:

· Muligheden for overvågning af nye informationer f.eks. vedr. informationssøgning kan det være fra Search Engine Watch Blog.
· Netværks- og kompetenceudvikling som sker via det dialogiske element i webloggen. Både eksternt og internt i biblioteket.
· Informations- og nyhedsformidling til brugerne.
· Webloggen kan nemt blive en del af bibliotekets markedsføring, også udenfor brugergruppen. [3]

Gunilla Fors tager fat i fire vigtige pointer ved webloggen for bibliotekerne. Det er alle fire områder som bibliotekerne typisk er en del af, men som de ville kunne blive meget bedre til. F.eks. overvågning af nye tiltag der vedrøre informationssøgning på internettet, det er et emneområde hvor der sker en stor udvikling og alle bibliotekar bør have den information.
Gunilla Fors fremhæver ligeledes i sin artikel, at der er flere bibliotekar end biblioteker der blogger. Hvorfor kommer hun ikke med noget svar på, men et bud kan være, at biblioteksleder ikke har set noget behov fordi de ikke kender mulighederne. At forstå hvad en weblog er, kan være svær fordi man ikke kan sammenligne det med noget andet, og fordi der er så mange muligheder.

Webloggens frie sprog giver mulighed for improvisation f.eks. på Jonathan Bourne Public Library hvor webloggen bliver opdateret dagligt af bibliotekets personale, hvor informationer af privat karakter også bliver udtrykt.

’"Get Well" Wishes
Our Assistant Director Diane Ranney and Assistant Children's Librarian Terri Colon were involved in an auto accident this past week. We are truly thankful that neither suffered major injuries. Diane and Terri are both home recuperating, and we all wish them a speedy recovery.’

Denne type af informationer er bibliotekerne i Danmark ikke vant til, men der kan herigennem skabes en menneskelighed, som nogle vil tolke som en deprofessionalisering. Men man kan også vælge at se den type af information som en måde at skabe en interesse for/indsigt i mennesket inden i biblioteket. Hermed vil en distance mellem bruger og bibliotekar kunne brydes. En distance som nogle forståeligt nok er glade for, men som ikke skaber opbakning i lokalsamfundet. Og opbakning er nødvendig ikke bare for at bevare biblioteket, men også for at samfundet ikke udvikles til en Tomhedens plads.

Note 1: Laurel A. Clyde, side 67 kilde: fodnote 1
Note 2: Jf. kommunesammenlægningen omtalt i indledningen
Note 3: Gunilla Fors i: Ikoner 2 (2005) side 24-25

4.2 Interaktion mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek

2005-05-25T01:48:00.000-07:00

Mange elementer i dette afsnit har været berørt før, men her vil de blive samlet under de tre nedenstående emneområder. Den virtuelle del vil her være med webloggen som udgangspunkt.
Hvis fokus skulle være mere bred, dvs. også f.eks. inddrage bibliotekers hjemmeside, ville det blive tydeligt, at danske biblioteker (primært folkebiblioteker) ikke har den samme konsensus om det virtuelle bibliotek som f.eks. amerikanerne har. I USA er virtuelle biblioteker blevet en konsekvens af de store afstande og dermed fjernundervisning. På den baggrund har man flere års erfaring med virtuelle biblioteker. Walden University Library er et eksempel på det.

Webloggen kan være med til at formidle, skabe opmærksomhed og konsensus omkring det fysiske bibliotek.
Der er forskellige niveauer kommunikationen mellem det virtuelle og det fysiske bibliotek kan finde sted på.

1. Weblog som intern kommunikations redskab
2. Weblog som nyhedsbrev til brugerne
3. Weblog som dialogmedie til en bestem brugermålgruppe

Hver af de tre ovennævnte grupper vil i de følgende tre afsnit blive analyseret og diskuteret .

4.2a Weblog som intern kommunikations redskab

2005-05-25T01:46:00.001-07:00

En weblog behøver ikke være en service til brugerne, men kan jo også være et internt kommunikations redskab i biblioteket eller teams på store biblioteker. Der kan her bl.a. være tale om hvad Gunilla Fors betegner som netværks og kompetenceudvikling af personalet via webloggen. Nykøbing Falster Centralbibliotek har f.eks. oprettet en weblog med nyheder der vedkommer bibliotekerne i Storstrøms Amt.

Denne type af weblogs kan anvendes som meddeler af nyheder om tendenser i branchen. Det kan f.eks. være blandt bibliotekar der arbejder med udenlandsk litteratur. Her vil man omkring et meget stort emneområde, for få ressourcer dele nyheder, erfaringer og meninger. Det betyder at der kan spares tid for den enkelte bibliotekar, da man hurtigt kan se om andre har kendskab til det pågældne værk og hvis ikke, så tilkendegive sit eget kendskab. Derved dele sine erfaring med kollegaer som geografisk måske er langt væk.

’Referat fra amtsmødet for børnebibliotekarer 10. maj 2005 samt "siden sidst" ligger nu på CB's hjemmeside: http://bibcb.blogspot.com/2005_05_01_bibcb_archive.html#111657960081727802

Webloggen er opdateret af Centralbibliotekets personale, og via en RSS reader kommer informationer til de som abonnere på nyhederne fra webloggen. Det vil sige at Nykøbing Falster Centralbibliotek får sin viden kommunikeret ud til Amtets øvrige biblioteker.

Det er en let måde at kommunikere på internt, og men den vished at alle får informationen. Den automatisk arkivering og søgemuligheden gør det også meget praktisk, da man altid kan finde tilbage til gamle nyheder. Hvis man f.eks. får informationerne via e-mail i stedet, så vil informationerne ikke nødvendigvis være bevaret, og informationerne forsvinder ikke bare, som de let kan via en e-mail i mail programmet.

4.2b Weblog som nyhedsbrev til brugerne

2005-05-25T01:46:00.000-07:00

Mange biblioteker har et nyhedsbrev eller en lignende nyheds funktion. F.eks. ved en hurtig søgning i google.com på nyhedsbrev, bibliotek kommer det frem at (de fem første hits, i nævnte rækkefølge) Stevns Bibliotek, Aalestrup Bibliotek, Frederiksberg Bibliotek, Danmarks Bibliotekskoles Bibliotek, Det Kongelige Bibliotek etc. har et nyhedsbrev.

Frederiksberg Bibliotek skriver f.eks. at deres nyhedsbrev indeholder:
- tips til nettet
- arrangementer i Hovedstadsområdet
- nye tilbud
- ændringer i bibliotekets daglige service

Nøjagtig den samme information vil være muligt at videregive via webloggen, og så vil informationen ikke være statisk men en løbende kommunikation med brugerne. Og ikke mindst, med en RSS reader vil hverken afsender eller modtager af nyheder opleve spam mails.

‘(...) as a result of spam overload and e-mail viruses. Remarkably, e-mail publishers need to get moving on finding a replacement. Fortunately, one is readily available: RSS, or Rich Site Summary (a.k.a., Really Simple Syndication). I don't think we'll move entirely from e-mail to RSS delivery of news content, but I do expect the online-using public to gradually move to using RSS software to read e-newsletters because the e-mail channel is now such a hassle.’

Om Steve Outing har ret i sin antagelse om at e-mails har udspillet sin chance pga. spam er jeg ikke helt sikker på. Der er heller ingen tekniske garantier for at syndikering ikke vil opleve en tilsvarende spam.

Fakta er, at informations- og nyhedsformidling [1] til brugerne vil være nem at distribuere ud til de rigtige modtagere.

Note 1: Gunilla Fors i: Ikoner 2 (2005) side 24 og 25

4.2c Weblog som dialogmedie til en bestemt brugermålgruppe

2005-05-25T01:45:00.000-07:00

Typisk er det de unge som er bibliotekets største udfordring at ramme.

’Å dokumentere sin relevans overfor de unge - dét er åpenbart bibliotekenes fremste utfordring.’ [1]

At anvende en weblog som et dialogmedie til de unge, hvor de unge også kan tage aktiv del i webloggen. F.eks. hvis biblioteket fik kontakt til en skoleklasse, som skal starte webloggen op i samarbejde med biblioteket. Det kunne være anmeldelser af nye bøger, musik, udstillinger på biblioteket osv. De unge får en ejerskabsfølelse over for produktet og et naturligt forhold til at checke webloggen, skrive kommentar osv.
Roselle Library – Kids’ world er et eksempel på en weblog som inddrager børnene som blogger. Pointen er at der her er tale om en ung til ung formidling, som højner relevansen for målgruppen – de unge.

Dette aspekt inddrager både hvad Gunilla Fors omtaler som Netværks- og kompetenceudvikling samt markedsføring. [2] Markedsføring fordi en weblog af en sådan karakter vil skabe opmærksomhed på biblioteket aktiviteter og indsatsområder.

Note 1: R.A. Audunson, side 223
Note 2: Gunilla Fors i: Ikoner 2 (2005) side 24 og 25

4.3 Perspektiver i webloggen for bibliotekerne

2005-05-25T01:44:00.000-07:00

At brugerne får noget ud af at man de ikke skal jagte informationerne, men at de kommer til ’døren’ er naturligvis rart for brugerne, men hvad med bibliotekerne, er der nogle perspektiver i det for dem at benytte sig af en weblog.

Et perspektiv i webloggen for bibliotekerne er at bibliotekerne får nye mulighed for at kommunikere og brande eget bibliotek og sprede nyheder og information fra organisationer, uddannelsesinstitutioner m.v. Bibliotekerne kan gennem webloggen formidle alt lige fra det lokale loppemarked til en koncert på biblioteket. Med eneste omkostning i form af de få minutter det tager at opdatere webloggen.
Dette perspektiv, må være ikke mindst interessant for små biblioteker med få ressourcer.

Desuden har bibliotekerne en ganske gratis informationskilde når det gælder om, at holde sig opdateret om det sidste nye indenfor f.eks. informationssøgning. Hvad der i opgavens afsnit 4.1, af Gunilla Fors blev betegnet som overvågning af nye informationer. [1]

Desuden bør biblioteker der blogger benytte sig af, at webloggen er noget nyt og moderne som tiltrækker andre brugere end de som typisk kommer på biblioteket. Men som bibliotek må man selv skabe en tradition for at f.eks. de unge se mulighederne med de informationer der kommer via bibliotekets weblog. Jf. afsnit 5.0c Weblog som dialogmedie til en bestem brugermålgruppe.

En personlig holdning er også, at biblioteker skal være et eksempel for brugerne. Ment på en sådan måde, at hvis man som bibliotekar identificere sig med en informationsspecialist, også må oplyse brugerne om den nyeste informationssøgnings metode – som bl.a. foregår via weblogs. Uanset om man er enig eller uenig i de nævnte anvendelsesmuligheder og perspektiver for weblogs i bibliotekerne, så bør bibliotekerne være et forgangseksempel og introducere brugerne i den teknologiske udvikling.

Note 1: Gunilla Fors i: Ikoner 2 (2005) side 23

4.4 Vil webloggen blot være med til at fjerne brugerne fra det fysiske bibliotek?

2005-05-25T01:40:00.001-07:00

Et ja, nej svar i denne henseende vil være svært, for der er på den ene side er spørgsmålet ganske overflødigt. Overflødigt fordi virtuelle element i biblioteket er en fremtid man må forholde sig til. Det skyldes at resten af samfundet, resten af verden er gået online, og udviklingen går mod en amartørisering af medier pga. at viden og information er blevet nem at indsamle via ineternettet, weblogs mv.

På den anden sige kan jeg godt forstå, at mange biblioteker og bibliotekar har svært ved, at al brugerkontaken bliver virtuel. Arbejdsopgaver kan bliver reduceret til, at finde bøger frem til afhentning, da brugere bestiller bøgerne via biblioteksdatabaser på internettet.

Netop derfor er det vigtigt for bibliotekerne at videreudvikle sig, at følge med tiden og finde egne kompetencer frem og markedsføre dem via de nye medier og genre heri. Bibliotekerne kan være en virtuel mentor for samfundet og dets borgere. Det betyder blot at man må lytte til tendenser fra udlandet og derved måske få et indblik i den virtuelle fremtid.

Hele diskussionen kan også vendes rundt, og påstanden kan være at der kommer flere brugere til det fysiske bibliotek. Det skyldes at man vha. webloggen kan informere og inddrage brugerne på en anden måde end hidtil. Det betyder at andre samfundsgrupper f.eks. de unge bedre kan identificere sig med bibliotekerne.

I scenarie B fra Folkebiblioteket år 2030 som der, i starten af opgavens kapitel 2, citeres fra, er der ikke mindre ’run’ på biblioteket. Biblioteket er placeret i centrum af byen, således at indkøb af dagligvare og biblioteksbesøget kan afvikles samtidig. Det fremgår endda, at en integration af mediernes forceområder (videndeling f.eks. via VR) og bibliotekets dannende og oplysende formål, har fundet sted.

”Hvor gamle er I”, spørger hun os, og vi svarer i kor, ”11, snart 12”.
Hun trykker på et par knapper og spørger os, hvad vi gerne vil lære noget om. Hun trykker på nogle flere knapper og forklarer os klart og tydeligt, hvordan VR-stationen virker. Så indtager vi hver vores hjelm og podium og pludselig er vi ikke længere i biblioteket – tror vi… [1]

Skræmmende eller en udfordring? Jeg ser det som en spændende udfordring for bibliotekerne, som jeg ser webloggen kan være en del af.

Note 1: Folkebibliotek år 2030, side 31

Sammenfatning

2005-05-25T01:37:00.000-07:00

Webloggen har mange anvendelige funktioner for bibliotekerne, for både bruger og bibliotekar. Webloggen er til intern kommunikation, som nyhedsfunktion til personale og bruger, desuden giver det dialogiske aspekt mulighed for at målgruppeorientere bestemte dele af webloggen.
Anvendelsesmulighederne for webloggen i bibliotekerne, er mangfoldige og kan være med til at ruste bibliotekerne i den virtuelle hverdag.

Konklusion

2005-05-25T01:30:00.001-07:00

Webloggen har med syndikerings muligheden helt unikke ressourcer til at løse informationssøgnings opgaver. Det er ressourcer som biblioteker ikke behøver gå glip af. Via syndikering kan bruger ligesåvel som bibliotekar blivet hjulpet, med at navigere i informationsjunglen. Derfor skal bibliotekarer gerne kende denne navigationsmulighed, og gerne bedre end mange brugere, ellers vil bibliotekarrollen gå over i historien.

Ved at integrere webloggen i bibliotekerne vil bibliotekerne ikke alene opleve en ny genre af internettet, men også en større mulighed for at holde sig opdateret med de sidste nyheder indenfor branchen, og blive bedre til at kommunikere med brugerne.

Webloggen er en genre som i det store perspektiv ikke bare bliver anvendt af mange, men som også har et kæmpe fremtidigt potentiale pga. den unikke hybride genre som den er. En hybrid genre i form af at forskellige journalistiske former bliver mixet med flere internetgenre som f.eks. hjemmesider og linkfortegnelser.

For bibliotekerne kan webloggen ligeledes afhjælpe de geografiske barriere der kan være i yderområderne af landet, og dermed nå andre og en bredere målgruppe en bibliotekerne normalt opnår.
Man kan vha webloggen skabe et grundlag for det fysiske bibliotek. Det fysiske forsvinder ikke hvis der er et behov.

Et lærende- og søgende menneske vil have brug for bibliotekets kompetencer og ressourcer. Fremtiden vil byde på endnu mere formidling og informationssøgning via internettet end nu. Til den type opgaver er en hybrid mediegenre god, og eksperter skal formidle denne, webloggens koder.

Litteraturliste

2005-05-25T01:27:00.000-07:00

Andersson, Marianne & Skot-Hansen, Dorte
Det lokale bibliotek : afvikling eller udvikling
1994. 287 sider, illustreretForlag: Danmarks Biblioteksskole

Audunson, Ragnar Andreas & Lund, Niels Windfeld
Det siviliserte informasjonssamfunn : folkebibliotekenes rolle ved inngangen til en digital tid
2001. 320 siderForlag: Fagbokforlaget

Blouner, Peter : Fougt, Anna Skov : Lademann, Karin : Wöhnert, Bodil
Folkebiblioteket år 2030 - scenarier om folkebiblioteket og bibliotekarrollen

Clyde, Laurel A.
Weblogs and libraries
2004. xxiv, 181 sider, illustreretForlag: ChandosSprog: Engelsk

Dagbladet Information den 20. november 2004

Fors, Gunilla i: Ikoner 2 (2005)

Garten, Edward D.
Virtual Libraries and Distance Learning in the United States
2004
Forlag: Marcel Dekker

Heilesen, Simon B.
Det digitale nærvær : viden og design i nye medier
1. udgave. 2004. 272 sider, illustreretForlag: Roskilde Universitetsforlag

Herring Susan C. : Scheidt, Lois Ann : Bonus, Sabrina : Wright, Elijah
Medierne og moderniteten : en samfundsteori om medierne
2001. 332 siderForlag: Hans Reitzel