Biblioteker i en virtuel fremtid

3.1 Medieanalyse med John B. Thompson

Thompson vil med sin analyse

’(…) udvikle en tilgang der fremhæver at medieret kommunikation er en uadskillelig del af – og ikke kan forstås isoleret fra – det sociale livs bredere sammenhæng.’ [1]

Selv om at massemediet er det medie Thompson tager udgangspunkt i, kan hans analyse godt bruges i forhold til webloggen. På trods af, at webloggen ikke er et massemedie som man forstår det ved tv og radio, rækker webloggen langt ud og kan få karakter af et massemedie. De analyse punkter som Thompson i værkets begyndelse (kapitel 1) gør opmærksom på at han ønsker at analysere ud fra er:

1. Analyse af mediemeddelelsernes symbolske indhold.
2. Analyse af de sociale betingelser der ligger til grund for produktion og distribution af meddelelserne.

I undervisningen er der desuden arbejdet med mediets kommunikationsmåde, fremstillingsmåder, fortælleformer og vidensorganisation.
Mediets kommunikationsmåde går på fiksering, tilgængelighed i tid og rum, monologisk versus dialogisk, interaktivitet versus ikke-interaktivitet. Fremstillingsmåder, fortælleformer og vidensorganisation er et udtryk for æstetik, fortællerstil og med internettet som medie, den hybertekstuelle vidensorganisation.
De her nævnte approaches indgår ikke direkte i Thompson analyse, men bliver i praksis gennemført. Derfor er de indarbejdet i begge de to ovenstående analysepunkter. En mulighed var også at nævne dem som to adskilte punkter (dvs. pkt. 3 og 4). Det er forsøgt, og resultatet blev ikke så præcist som nu, da der var mange gentagelser og referencer på tværs af punkterne.


1. Genrens symbolske indhold

Det symbolske indhold ligger i forlængelse af den hermeneutiske, fortolkende tradition. Det vil sige at syntesen og analysen går hånd i hånd og bygger på den fortolkende tradition.
I den hermeneutiske tradition skelnes der mellem adfærd og handling for derved at forklare menneskets handlinger modsat adfærden som ikke altid kan forklares. Den hermeneutiske fortolkning som gerne skal nå frem til en almen gyldig forståelse af webloggens tekst, kan blive svær da webloggens symbolske indhold er afspejlet i koder og tolkningen af koder.

Læserne eller interpretatoren skal kende de pågældende koder for at etablere forbindelsen mellem tegn og objekt. Denne forbindelse er dog typisk ikke noget man kan læse sig til, men noget der skal læses mellem linjerne. [2]
Kodning og afkodning er ikke kun betinget af det tekniske medium. De tolkninger der ligger bag, er betinget af både interpretatorens og bloggerens sociale kontekst. På samme vis som webloggens sociale betingelser. [3]

Thompson beskriver i forbindelse med det tekniske medium en fiksering af det symbolske indhold. F.eks. vil fikseringen ved en telefonsamtale være begrænset til hukommelsesevnen. Fikseringen er afhængig af hvor ’holdbar’ teksten er, dvs. fikseringen er forskellig alt efter hvilket medie der bliver anvendt. I en weblog er graden af fiksering relativ høj. Det skyldes den automatiske arkivering, men i det øjeblik at webloggen slettes, vil al informationen forsvinde. Bloggeren er den eneste der har mulighed for at slette webloggen, så det er ikke noget man bare lige kommer til, som f.eks. ved en e-mail.

Reproduktion er dog ikke noget der er relevant for en analyse af webloggen. Reproduktion i den forstand Thompson vender begrebet.

’Med ”reproduktion” mener jeg et teknisk mediums evne til at muliggøre fremstillingen af mangfoldige eksemplarer af en symbolsk form.’ [4]

Thompson kommer med eksemplet, at en indskrift i sten vil være en reproduktion som er meget begrænset. En decideret reproduktion af en weblog kan man ikke foretage, som man f.eks. kan optage en tv udsendelse. Der kan også være tale om en reproduktion af et værk som dermed kan sælges og blive en økonomisk faktor.

Distancering i tid og rum [5] er derimod yderst relevant for en analyse af webloggen. Der er/kan være meget stor distancering i tid og rum, ved kommunikation via weblogs. Det vil sige, at tid og rum ikke er nogen reel faktor for selve webloggen. En tekst i en weblog er ikke afhængig af samfundets tid og rum. Teksten bliver automatisk arkiveret og kan altid genfindes (hvis webloggen ikke er slettet), via søgemaskiner og være aktuel (igen) længe efter udgivelses datoen. Det modsatte kan være en ansigt til ansigt samtale, her er distancen i tid og rum yderst begrænset. Dialogen i en ansigt til ansigt samtale forgår i samme tid og samme rum, kontra en dialog i en weblog hvor der ingen betingelser er for tid og rum. En pointe er dog, at distance i rum ikke er synonym med distancering i tid. [6]

Mht. til de kommunikative dele af webloggen adskiller den sig typisk fra massemedierne. Massemedierne der traditionelt er monologiske og ikke-interaktive, er webloggen modsat, nemlig dialogisk og interaktivt. Det dialogiske aspekt kommer frem i den kommunikation som interpretatoren og bloggeren har via webloggen. Teknisk lader det sig gøre ved at bloggeren skriver et indslag i webloggen og interpretatoren kommentere på det. Det er ganske simpelt, da kommentar muligheden ligger i alle standard weblogs som f.eks. blogger.com. Kommentaren er ikke kun synlig for bloggeren, men også for alle andre som læser i webloggen. Kommentar i weblogs bliver også indekseret i søgemaskiner (hvis crawleren kommer forbi) så hvis man laver en søgning i f.eks. google.com kan man derved blive henvist til den pågældne kommentar.
I ovenstående fremtræder også en del af det interaktive aspekt, men hyberlinkningen er det mest markante interaktive del af webloggen. Det er simpelt som blogger at hyberlinke, og for interpretatoren ser det ud som enhver anden tekstbid den er blot hyberlinket. Dvs. at interpretatoren ser linket som en meningsfuld tekst (valgt af bloggeren) og ikke en lang URL som en henvisning gør det i mange e-mails systemer.

Den hybetekstuelle vidensorganisation er i en weblog udpræget netværksstruktur. Når der i weblogs bliver hyberlinket i tekster, er det et udtryk for sites som bloggeren har besøgt og fundet interessante og anvender dermed webloggen til videndeling. I en netværksstruktur er der ingen over- og underordning samt ingen læseretning.
Selve vidensorganisationen i webloggen er, som nævnt i forrige kapitel, kronologisk organiseret. Det nyeste indslag står øverst på siden, og derved er det simpelt f.eks. at undersøge om webloggen er hyppigt opdateret.


2. Genrens sociale betingelser

Sociale betingelser der ligger til grund for produktion og distribution af meddelelserne, mener Thompson er et ofte overset analyse punkt i mange teoretiske overvejelser i medieanalyser.

Webloggens sociale betingelser er svær at give et entydigt og præcist svar på, og det vil også være synligt i analysen, da der vil være flere ’både og’ situationer.

På baggrund af ’Information Overload’, er der en årsag til hvorfor mennesket har haft behov for webloggen – eller de tekniske muligheder der ligger i webloggen og syndikering. Grunden til at der er opstået et behov for weblogs og syndikering er den evig stigende informations mængde der bliver offentlig tilgængelig via internettet.
Hvorfor det lige netop er webloggen som har udviklet sig til at være den genre indenfor internet mediet, som der har været interesse og tillid til, kan skyldes en personalisering med bloggeren, fra interpretatorens side. Dermed en måde at få den meget personlige kontakt, på trods af at det er en virtuel kommunikation.

Modtagelsesaktivitetens hverdagsagtige karakter, [7] er om mediet er en integreret del af interpretatorens hverdag. For hardcore bloggere er der tale om, at weblogs er blevet af hverdagsagtigt karakter. Mange er også afhængig af den information man får via weblogs – og derved bliver det en rutine at checke/åbne sin RSS-reader, så informationer kan komme ind.
På den anden side er der en meget stor mellemgruppe, som gerne vil bruge internettet men ikke har det nære kendskab til webloggen og hvis de har, så er det ikke noget der bliver brugt regelmæssigt. Computeren har (endnu) ikke overtaget rollen som ’husalter’. Spørgsmålet er om den interaktivitet som følger med weblogs er egnet for alle. Fakta er det kun er dem som har en specifik interesse, eller et arbejdsmæssigt behov for at holde sig orienteret, der gør det. Forskellen er nemlig her, at massemedier (som Thompson referere til) er afhængig af modtageren og modtageren af producenten. Den samme afhængigheds forhold forekommer ikke mellem weblogs og interpretatoren.

En hermeneutisk proces, [8] som er den fortolkningsproces interpretatoren er involveret i, afhænger af interpretatorens sociale kontekst. Derfor er en forståelse for webloggens sociale kontekst ikke alene nok, da modtageren af informationen skal tolke og bearbejde de koder informationen indeholder. Denne faktor er meget relevant for weblogs, da fortællerformere og fremstillingsmåder kan være meget forskellig fra weblog til weblog, som det er det fra den ene tv kanal til den anden.

Ud fra denne analyse fremgår det, at der er en god portion symbolsk indhold i weblogs, i form af koder som skal afkodes og forstås i den sociale kontekst.

Note 1: Thompson (2001) side 20
Note 2: Thompson (2001) side 28 og 32
Note 3: Thompson (2001) side 33
Note 4: Thompson (2001) side 29
Note 5: Thompson (2001) side 31
Note 6: Thompson (2001) side 42
Note 7: Thompson (2001) side 48
Note 8: Thompson (2001) side 51

posted by Louise Rønde Andersen @ 1:54 AM